Grundtvigs syn på demokrati
Da grundloven skulle indføres i 1849, var Grundtvig meget skeptisk over for demokratiet. Han undlod at stemme, da han ikke mente grundloven var retfærdig nok. Senere skiftede han dog mening.
Grundtvig blev i 1783 født ind i en enevældig styreform og en helstat, hvis grænse gik ved Elben og hvis hoveddele bestod af Kongeriget Danmark og Norge samt hertugdømmerne Slesvig og Holsten.
Da demokratiet kom som en mulighed, var Grundtvig imod det af flere grunde, både i nationale og sociale problemstillinger.
Nationalt
Han så holstenerne som et tysk folk, som ikke kunne (eller ville) indgå i et folk der skulle styre Danmark. Han mente heller ikke, at slesvig skulle tvinges til at være dansk, og være med i det danske folkestyre.
Socialt
Han havde heller ikke tiltro til, at folket kunne styre landet. Han var bange for, at folket kun ville tænke på sit eget bedste, i stedet for det fælles bedste i samfundet.
Før at det kunne være muligt, mente han at stænder samfundet, skulle afskaffes, og at vi skulle have et folkestyre. Det krævede at de fik folkebevidsthed.
Dette er en erstatning af det rigtige billede, hvor folket går i demonstrationstogtil Christiansborg, imens Grundtvig bliver derhjemme, og kigger ud af vinduet.